Helt igennem både charmerende og moderne, og i dén grad ideel 200 kvm. børnefamiliebolig i flot nyere istandsat stand, og dét beliggende direkte til og med udsigt ud over Store Svenstrup's fredede, naturskønne og rekreative enge med et rigt dyreliv. Den blinde vej er yderst børnevenlig og emmer af hyggelige landsbystemning, og så er den beliggende i det eftertragtede kvarter omkring idylliske Stampedammen. Gå- og cykelafstand er der til gågaden, Hørsholm Midtpunkt og Kongevejscentret med et væld af indkøbsmuligheder og lækre specialbutikker samt daginstitutioner, skoler og gymnasium samt Rungsted Kyst Station. Herudover byder området på masser af sports- og fritidsaktivitetsmuligheder ved Hørsholm Idrætspark og i skolernes sportshaller. Og i nærheden er også naturskønne Puemosen, Slotshaven, Folehaven og Rungsted Hegn, hvor gå- og løbeturene kan nydes, eller sidstnævnte måske bare overståes ..., og Rungsted Havn med butikker, restauranter, café- og natteliv samt dejlig strand.
Ejendommen "Gedewadshuus" er oprindeligt opført 1870 og tilbygget og renoveret 2008, og grunden er 1.127 kvm., og den består udover selve det bebyggede areal af plads til 3 parkerede biler, stor gårdhave, stor solrig terrasse, og skøn have med bevoksning der sikrer privatlivet, og dét direkte til og med udsigt ud over de naturskønne og rekreative områder.
Fra gårdhaven er der adgang til entréen, hvorfra der er adgang til stort bryggers med skabsvæg, håndvask, vaskemaskine og tørretumbler, og rigelig plads til al vasketøjet, racercyklen, mountainbike'en, eller hvad man nu ellers lige har brug for dér, samt adgang til børne- og gæstetoilet og -bad. Endvidere adgang til hyggelig opholdsstue i halvåben forbindelse med det store køkken/alrum med loft til kip, flot lysindfald fra de store ovenlysvinduer, og udgange til både gårdhaven på den ene side og terrassen og haven på den anden side. Fra opholdsstue er der endvidere adgang til separat forældreafdeling med forrum anvendeligt til kontor eller påklæderrum hvorfra der er adgang til badeværelset, og også soveværelset med skabsvæg, udgang til terrassen, og stort vinduesparti med udsigt til haven. Fra opholdsstuen trappe til 1. salen med stort repos med plads til gamer'riet, lektielæsning og/eller bare børne- og teenager-chillout, og 3 rigtigt gode og hyggelige børneværelser med god udsigt.
Alt i alt 200 kvm. absolut veludnyttet og flot nyere istandsat boligareal med lige dele idyllisk bondehus-charme og moderne arkitekttegnede løsninger - en helt igennem ideel og funktionel børnefamiliebolig, og så er husdyrhold tilladt.
Boligen er ledig fra 1. april 2024, og kan lejes på tidsbegrænset lejekontrakt i f.eks. 2, 3 eller 4 år for 26.000 om måneden plus forbrug som afregnes direkte med forsyningsselskaber. Den er fra udlejers side uopsigelig i lejeperioden, men lejer kan naturligvis altid opsige den med løbende måned plus 3 måneders varsel. Ved underskrift af lejekontrakt deponeres depositum svarende til 3 måneders husleje, 1 måneds forudbetalt husleje, og leje for den første måned, så i alt 130.000.
SØBOE Ejendomme varetager udlejningen på vegne af udlejer, og er også i hele lejeperioden kontaktperson når der er ting der ikke virker eller forhold der skal udbedres. Endvidere vil der 2 gange om året blive ordnet have, hække, buske, træer, og terrassearealer mv., således at det alene er løbende græsslåning og almindelig havehold og terrassefejning, som lejer selv skal tage sig af, og til dét formål er der græsslåmaskine og diverse andre haveredskaber i skuret.
Ejendommen kan alternativt købes - se https://soeboe-ejendomme.dk/sag/TSE-103