Udlejningsejendom med 4 lejligheder, Lykkebovej 39, 2500 Valby

Udlejningsejendom i eftertragtet villakvarter

Investeringsejendom med 4 udlejningsboliger på hver 75 kvm. - 2 af dem med udgang til egen terrasse og fælleshave. Ejendommen fremstår ret så vel- og vedligeholdt, og i sælgers ejertid er der skiftet tag, tagrender, nedløbsrør, udedøre, vinduer, og renoveret facade, trappeopgang mv., samt installeret fjernvarme, og så er den eftertragtet beliggende midt i roligt, børnevenligt, og virkelig hyggeligt villakvarter lige ved Vigerslevparken. Grunden er 682 kvm., heraf vej 210 kvm., så den er overkommelig og let at holde.


Lejeindtægten er pt. 372.000, hvortil der efter snarlig genudlejning af garage i kælderen kan lægges 15.000, dvs. i alt 387.000, og de faste udgifter begrænser sig til grundskyld, ejendomsbidrag, grundejerforening, og forsikring, i alt 54.641,22. Lejerne betaler hver i sær for deres eget varme- og vandforbrug.