ÅBENT HUS fredag den 26. september kl. 12.00-14.00, og også søndag den 28. september kl. 12.00-14.00.
Virkelig dejlig, lys og solrig, og i dén grad hyggelig city-lejlighed forbavsende roligt beliggende dér på den rolige del af Nørre Voldgade, midt mellem Nørreport St. og Jarmers Plads, og så har den intet mindre end en fantastisk udsigt ud over Ørstedsparken, helt deroppe fra 4. sal, hvor der er overraskende stille, og hvortil der er elevator i opgangen.
Alt hvad man kan ønske sig af, og hvad end hjertet måtte begære ..., ja så er det heri Kbh. K indenfor gå- eller cykelafstand. Skønne natur- og parkområder, og dét uanset årstid - Ørstedsparken, Søerne, Kongens Have, Østre Anlæg, Fælledparken, og fantastiske "søndags-gå-tur"-Kastellet. Hele Københavns Havn og Christianshavn, Voldene, og "Reffen". Og så naturligvis hele København city med hyggelige gamle bydele og kanaler, store pladser, og strøg og stræder med caféer, restauranter, og et væld lækre specialbutikker. Med metroen kommer man hurtigt til, og hjem igen fra, Nørre-, Vester-, og Østerbro-kvarterene, Frederiksberg, og fleste af Københavns øvrige bydele, og med S-toget ligeledes hurtigt længere ud og hjem igen.
Hovedejendommen er oprindeligt opført i 1812, og i 2007 gennemført renoveret og nyistandsat i forbindelse med opdeling i ejerlejligheder, 21 af slagsen, alle med anderledes, utraditionelle, og spændende ruminddelinger. "Ejerforeningen Ørsted Park" består af opgangene nr. 24 og 26, og har virkelig god og velfungerende bestyrelse og drift, og så er den professionelt administreret af Vest Administration på Gammel Vartov Vej i Hellerup. Hyggeligt port-indgangsparti med flot rose-bevoksning og dørtelefon, brostensbelagt passage og baggård med god cykel-parkerings-plads, opgang med elevator, brugsret til eget kælderrum, Yousee-TV, og fjernvarme.
Gennem entrédøren er der adgang til repos med plads til sko, overtøj mv., og herfra nogle trin ned til rigtig hyggeligt køkken/alrum med plads til dagligdagens morgen- og aftenmåltider, og sammenkomster og middage med venner m.fl. Lækkert nyere badeværelse med toilet, bruseniche, håndvaskbord og -hylder, og vaskemaskine. Fra køkken/alrum og badeværelse er der kig til hyggelig baggård. Skøn opholdsstue, hvor der faktisk også er plads til spise- eller måske arbejdsbord i den spidse vinkel af rummet, hvis dét måtte være ønsket/kravet. Dejlig rummeligt soveværelse med rigelig plads til både stor dobbeltseng, skabsvæg, og sminke- og/eller arbejdsbord. Både opholdsstue og soveværelse er dejlig lyse, og fra samtlige vinduespartier er der flot lysindfald fra sydvest, og skøn udsigt til og ud over Ørstedsparken. Og også billedhuggeren Jens Adolf Jerichau's statue af fysikeren H. C. Ørsted mens han udfører et eksperiment, som viser elektrisk strøm påvirke en magnetnål. Og nedenfor ham sidder de nordiske skæbnegudinder Urd, Verdande og Skuld, der hhv. skriver fortiden, spinder nutiden, og afventer fremtiden.
Alt i alt en gennemført og helt igennem ideel "Kbh. K"-bolig, der er både centralt beliggende og samtidig er der også stille og roligt deroppe højt hævet og med skøn udsigt, og dét med godt fordelte og virkelig veludnyttede kvadratmeter.